Workshop om træningsprogrammer
Workshop om træningsprogrammer
Lørdag den 2. marts 2024 kl. 09.30-16.30 i København.
Søndag den 28. april 2024 kl. 10.30-17.30 i Aarhus.
Lær at lave effektive træningsprogrammer
Denne workshop er for dig, der gerne vil have bedre resultater enten selv eller for dine klienter. Træningsprogrammet er fundamentet for at skabe bedre resultater gennem en fornuftig progression - uanset om du vil være stærkere, have større muskler eller noget tredje. Mange leder efter det perfekte træningsprogram, men det findes ikke.
I stedet skal du forstå de mange forskellige teoretiske parametre, som indgår i arbejdet med at lave et effektivt træningsprogram, der passer til den enkelte. På den måde kan du selv vurdere fx hvornår du skal lave nye øvelser, hvor mange sæt du skal lave, hvilket tempo du skal løfte med og hvordan du periodiserer din træning effektivt.
På workshoppen vil vi gennemgå de grundlæggende principper for hvordan du opbygger et godt træningsprogram med alle de mange faktorer som indgår i det store puslespil. Vi vil gennemgå vigtigste begreber, forskellige typer af periodisering, alt sammen i en prioritereret rækkefølge ud fra hvad videnskaben peger på er det vigtigste for at få gode resultater.
På en skala fra 0-10 gav 93% af alle deltagere på workshoppen i 2018-2023 enten 8, 9 eller 10 i karakter - gennemsnittet fra over 1.400 deltagere er 9,19.
Efter denne dag vil du:
- Forstå hvordan du bygger et godt træningsprogram til dig selv eller dine klienter.
- Vide hvad du skal være opmærksom på i periodiseringen af din træning.
- Have konkrete principper og strategier, du kan bruge med det samme mandag morgen.
- Få en fleksibel og effektiv skabelon til Excel og Google Sheets.
- Være i stand til at evaluere andres (og kendte) træningsprogrammer.
- Have styr på begreber som SAID, progressivt overload, frekvens, volumen, intensitet, øvelsesvalg og træthedsregulering og meget mere.
"Pisse godt. Alle kan være med uanset niveau. Giver en vildt god grundforståelse." - Mette
Workshoppens opbygning
Workshoppen er bygget op omkring 10 primære faktorer med en række underpunkter præsenteret i prioriteret rækkefølge med de vigtigste først. Undervejs sørger vi for at du får en solid teoretisk forståelse for nuancerne og kombinerer det med praktiske cases, så du kan bruge undervisningen med det samme.
Du får med andre ord:
- Solid teoretisk forståelse for programlægning.
- Konkrete forslag til opbygning af et godt træningsprogram.
- Gennemgang af kendte programmer.
- Kendskab til de vigtigste principper, så du kan lave dit eget program.
Det forventes, at du kender grundbegreberne i styrketræning og programmering - læs mere om dem i artiklen "Introduktion til styrketræning".
Undervejs er der naturligvis plads til både spørgsmål, diskussioner og dårlig humor.
"Det var mega fedt. God tone og atmosfære både i forhold til spørgsmål, men også humor undervejs." - Thomas
Lokation og info
Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Husk noget at spise til pausen og computer til at lege med programskabelonen.
København lørdag den 2. marts 2024 kl. 09.30-16.30 i W3.15 på Københavns Professionshøjskole, Humletorvet 3, 1799 København V.
Aarhus søndag 28. april 2024 kl. 10.30-17.30 i Storcenter Nord, Mødelokale 4, Finlandsgade 17, 8200 Aarhus N.
Underviseren er Jacob Beermann, stifter af Maxer, MSc.Com, MSc.Pain, personlig træner og tidligere landsholdsudøver i styrkeløft samt vært på podcasten Stærk & Smertefri.
Måske er du interesseret i disse?
-
Workshop 1 - teknik i squat, bænkpres og dødløft
Normalpris Fra kr.1.399,00NormalprisStykpris / pr.kr.2.798,00Udsalgspris Fra kr.1.399,00Spar penge -
Workshop om træningsprogrammer
Normalpris kr.1.049,00NormalprisStykpris / pr. -
Spar penge
Videokursus: squat, bænkpres og dødløft
Normalpris Fra kr.349,00NormalprisStykpris / pr.kr.1.047,00Udsalgspris Fra kr.349,00Spar penge -
Vejen ud af smerter
Normalpris kr.1.239,00NormalprisStykpris / pr.